TIDSFRIST
Du bedes oplyse mig om
Hvornår festen skal holdes (så jeg kan planlægge derudfra) og
Hvornår du senest ønsker sangen tilsendt i endelig udgave (til kopiering osv.)
Er du meget sent ude (under en uge før festen) koster det 100 kr oveni normalprisen.
STIKORD TIL SANGEN, VALG AF MELODI OG SÆRLIGE ØNSKER
Jo før jeg får dine stikord, des bedre.
Husk at fortælle mig, hvad din relation til personen er.
Hvis du gerne vil have sangen skrevet på en bestemt melodi, siger du bare til. Ellers så skriver jeg typisk på melodier som ”Fra Engeland til Skotland”, ”Du må få min sofacykel” eller andre (børne)sange, der både er kendte men også lette at synge med på, så alle kan være med.
Er der noget, som bare SKAL med, så kan du lige bemærke dette i stikordene. Jeg prøver så vidt muligt at få ”det hele med”, men tit er der jo nogle historier eller emner, som er vigtigere end andre.
OM SKRIVESTIL OG LÆNGDE
Min skrivestil er humoristisk – har du lyst, kan du få tilsendt et par eksempler.
Det allerbedste er stikord på ca ½-1 side - gerne med lidt anekdoter om hovedpersonen – typisk svarer det til en sang på 8-12 vers.
PRIS, GODKENDELSE OG BETALING
Som udgangspunkt får du en færdig sang tilsendt i Word for 300 kr.
Jeg kan godt sætte sangen op med illustrationer og billeder – i alt 350 kr. – i så fald sender jeg en PDF, så der ikke sker noget med opsætningen.
Når sangen er skrevet, sender jeg dig det første udkast til OK, hvor du kan komme med ændringsønsker eller rette mig, hvis jeg har misforstået nogle af stikordene. Jeg er hurtig med eventuelle rettelser.
Når du har sagt endeligt OK, indbetaler du det aftalte beløb til mit kontonr.
SPØRGSMÅL
Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe til mig, hvis du har spørgsmål eller vil uddybe/rette noget i sangen – mit mobilnr. er 2670 9064.